Studerende laver forslag til nyt hjemmesidedesign

En gruppe studerende fra Multimediedesign-uddannelsen på Zealand – Sjællands Erhvervsakademi er i gang med at udvikle forslag til et nyt design til hjemmesiden.

Bestyrelsen har bedt de studerende om at komme med forslag til et nyt, moderniseret design af hjemmesiden, hvor de samtidig skal videreudvikle på sidens brugervenlighed, så det gerne skulle blive endnu nemmere at finde, hvad man skal bruge.

Og da mange beskeder hurtigt sendes ud fra mobiltelefonen på pladsen til Facebook, har vi bedt dem om også at sikre, at disse beskeder kan vises på hjemmesiden også.

Første tests i forbindelse med dialogmødet

De studerende har spurgt, om de kan komme forbi for at tale med hjemmesidens primære brugere og evt. teste nogle ting og ideer. Derfor har formanden inviteret dem til at komme i god tid før dialogmødet, så de har mulighed for at komme i kontakt med havnens indskydere. Tag godt imod dem – det kan betyde, at vores hjemmeside kan blive bedre og flottere end den allerede er.