Vagttelefonen

Så er sommersæsonen godt igang. Det medfører desværre også opkald, til vagttelefonen, fra folk der af den ene eller anden grund ikke kan komme i havn. 

Det kan være man er sejlet tør for brændstof, defekt motor, grundstødt eller noget helt andet.

Vi kan kun opfordre til omtanke og sikkerhed på vandet. Kend din båd og tank den fuld inden afgang så du er sikker på at have rigeligt brændstof til turen. De fleste opkald er omkring folk der er sejlet tør!

Hold din motor i god stand og tjek den jævnligt.

Hav en VHF med certifikat ombord, det giver mulighed for at kalde både omkring en. Deres tlf. kender du jo ikke vel.

Kik søkortet, kend farvandet og sejl i sikker afstand fra land, gule bøjer og garnbøjer.

Er du afsted i en eller gammel båd du ikke kender, sejl gerne de første gange i følge med anden båd så der er hjælp tæt på.

Selvfølgelig kan alt gå i stykker, selv nye og velholdte motorer, har vi alle vist prøvet eller kommer til, i så fald er et medlemskab af Dansk Søredningsselskab at anbefale.  

Dansk Søredningsselskab består af en masse erfarne frivillige sejlere, der yder en kæmpe indsats for sikkerheden til søs og gerne hjælper.

De kan kontaktes på www.dsrs.dk for medlemskab eller når uheldet er ude.

Ser du en båd hvor besætningen ser ud til at have brug for hjælp. Så sving lige forbi og forhør, næste gang kan det være dig selv der står og vifter med arme og ben.

Nyd sommeren på vandet.


Holbæk Marina

Telefon:
59438877

Email:
kontor@holbaekmarina.dk

Havnekontoret
Holbæk Marina, Dragerup Vig
Strandmøllevej 249
4300 Holbæk
CVR. 54691017

Akuttelefon:
20328877