Vedr. brug af Gul mastekran

Den gule mastekran fik service forleden og i den forbindelse blev sikkerhedsindstillingerne også gennemgået.

Vi skal hermed indskærpe vigtigheden af at alle brugere overholder kranens sikkerhedsindstillinger og max belastning.  Udlæg er max 3,5 meter og max belastning er 500 kilo. Læs venligst betjeningsanvisningen på kranen inden brug (Kopi herunder).

Venlig hilsen
Havnekontoret

Betjeningsanvisning for gul mastekran

I henhold til Arbejdstilsynets anvisning er kranen forsynet med en sikkerhedsafbryder, for at hindre uvedkommende brug.

  1. Indsæt chipkortet i kortlæseren og kranen kan nu betjenes.

  2. Kranens udlæg må ikke være mere end 3,5 meter og max belastning er 500 kg.

  3. Løft og sænkning betjenes med den elektriske kontrolboks. Både løft og sænkning kan køre i to hastigheder, langsomt ved at holde den pågældende knap let indtrykket, hurtigt ved at holde knappen fuldt indtrykket. Undgå rykvis belastning ved at anvende den langsomme funktion ved tilpasningen.

  4. Drejning af kranbommen foretages med snoretrækket på begge sider af bommen.

  5. Ved mindre master under 10 meter kan der låses op, så bommen kan køres længere ned.  Dette kan dog kun ske efter aftale med en af marinaens kranførere på hverdage i tidsrummet kl. 07.00 – 14.30.