Ordensregler for bopæl samt fast ophold på lystfartøjer i Holbæk Marina, Dragerup Vig
1. Definition af bopæl
Ved bopæl forstås det sted, hvor pladslejeren har sin folkeregisteradresse (dog jvf. §6 i Lov om Det Centrale Personregister) herefter også kaldet fastligger.
Hvis bådejer tager fast ophold i sin båd i en periode på 4 sammenhængene uger eller mere, er dette at betragte som fast ophold i båd.
Holbæk Marina forbeholder sig ret til i grænsetilfælde at fortolke ovenstående definitioner.
2. Tilladelse
Både, der har fast plads i Holbæk Marina, må benyttes til fast bopæl, når skriftlig tilladelse er udstedt af havnekontoret samt at disse ordensregler bliver overholdt.
Antallet og arten af både der anvendes til beboelse fastsættes af Holbæk Marinas Bestyrelse.
Tilladelsen er personlig for Bådejeren og kan ikke overdrages til andre ved eks. salg af båd.
Både med fastliggertilladelse må ikke fremlejes eller udlånes til fast beboelse.
Holbæk Marina forbeholder sig ligeledes ret til at afvise både som anvendelse til beboelse, såfremt de skønnes i væsentlig grad at afvige fra begrebet ”lystfartøj”.
3. Krav til båden
Båden skal som minimum være ansvarsforsikret.
Årsmærke skal være synlig jf. retningslinjer for Holbæk Marina.
Båden skal være sødygtig og funktionsdygtig og skal kunne benyttes til fritidssejllads.
Båden skal leve op til de, til enhver tid gældende funktions- og miljøkrav.
Båden skal til enhver tid overholde Danske love for opbygning samt udstyr, herunder gældende bekendtgørelser for krav til holdingtank.
Holdingtank og toilet må ikke tømmes ud i havnen, men til en af Marinaens godkendt tømningsordninger.
4. Pladslejerens forpligtelser og ansvar
Det påhviler Bådejeren at renholde, rydde sne og træffe de nødvendige foranstaltninger mod glat føre, som salt/grus. Holbæk Marina vil levere det salt/grus som skal benyttes.
Al færdsel på havnen sker på eget ansvar.
Husdyr må kun opholde sig på båden, hvis der i hvert enkelt tilfælde foreligger skriftlig husdyrstilladelse fra Havnekontoret.
Holbæk Marina anviser postkasse til den enkelte bådejer, samt udleverer nøgler ved kvittering.
5. Holbæk Marina serviceydelser og ansvar
Levering af drikkevand sker fra anvist tappested.
Der skal benyttes bi-måler til el-forsyning. Denne skal være synlig og let tilgængelig for aflæsning.
Tømning af skraldespande.
Der tages forbehold for, at strømudfald kan forekomme.
Landplads på Holbæk Marina må undtagelsesvis benyttes til fast beboelse ved mindre reparationer på båden, dog kun efter forudgående aftale med Havnekontoret.
El betales efter måler og gældende takster jfr. Takstblad for Holbæk Marina.
Vand betales ikke særskilt men er inkl. i afgiften.
Holbæk Marinas ansvar for båd, materiel og personer forøges ikke som følge af tilladelsen til bopæl/overnatning.
6. Antenner og paraboler
Der må ikke opsættes antenner eller paraboler o. lign. på broer eller pæle.
Opsatte antenner og paraboler på både skal indgå som en naturlig del af lystbådens udstyr.
Holbæk Marinas bestyrelse forbeholder sig ret til at fortolke ovenstående definition.
7. Særlige vinterforanstaltninger
Af hensyn til forsyningskapaciteten, reparationsarbejde m.v. kan havnekontoret i perioder anvise alternativ plads, og på den måde samle fastliggere og både med fast ophold.
Havnekontoret anviser i vinterperioden hvor der forefindes: Tappested for vand, toilet- bade- og vaskefaciliteter, skraldespande.
8. Afgift
Alle afgifter afregnes jf. gældende takstblad for Holbæk Marina.
Årsafgift for fast ophold i båd, tilbagebetales efter samme vilkår som årsafgift for fast plads.
Indskud bliver ved opsigelse/fraflytning modregnet eventuel gæld til havnen og udbetales efter gældende regler for Marinaen
9. Overtrædelse
Overtrædelse af ovenstående ordensregler eller overtrædelse af andre, for Holbæk Marina gældende bestemmelser, kan medføre tilbagekaldelse af tilladelsen til fast bopæl samt fast ophold på lystfartøj i Holbæk Marina.
Opdateret 3. marts 2022