Henry uddyber
Vadestedet
Dybder jolle
Klubindgang
Oversvømmelse
Jollebro
bro
Bognæs

Sti

27/11 er sidste dag for normal krankørsel

20-11-2020
Læs mere…

Åbningstider frem til 1. marts 2021

17-11-2020
Læs mere…

Information til bådejere på Bro 1

14-11-2020
Læs mere…

Takstblad for 2021

14-11-2020
Læs mere…

Tyveri på landpladserne

06-11-2020
Læs mere…

I dag 33

I går 119

Uge 489

Måned 383

Alle 236523

Currently are 9 guests and no members online

23-06-2020

 

Ordensregler for bopæl samt fast ophold på
lystfartøjer i Holbæk Marina, Dragerup Vig



1.    Definition af bopæl

Ved bopæl forstås det sted, hvor pladslejeren har sin folkeregisteradresse (dog jvf. §6 i Lov om Det Centrale Personregister) herefter også kaldet fastligger.

Hvis bådejer tager fast ophold i sin båd i en periode på 4 sammenhængene uger eller mere, er dette at betragte som fast ophold i båd.

Holbæk Marina forbeholder sig ret til i grænsetilfælde at fortolke ovenstående definitioner.

2.    Tilladelse

Både, der har fast plads i Holbæk Marina, må benyttes til fast bopæl, når skriftlig tilladelse er udstedt af havnekontoret samt at disse ordensregler bliver overholdt.

Antallet og arten af både der anvendes til beboelse fastsættes af Holbæk Marinas Bestyrelse.

Tilladelsen er personlig for Bådejeren og kan ikke overdrages til andre ved eks. salg af båd.

Både med fastliggertilladelse må ikke fremlejes eller udlånes til fast beboelse.
Holbæk Marina forbeholder sig ligeledes ret til at afvise både som anvendelse til beboelse, såfremt de skønnes i væsentlig grad at afvige fra begrebet ”lystfartøj”.

3.    Krav til båden

Båden skal som minimum være ansvarsforsikret.

Årsmærke skal være synlig jf. retningslinjer for Holbæk Marina.

Båden skal være sødygtig og funktionsdygtig og skal kunne benyttes til fritidssejllads.

Båden skal leve op til de, til enhver tid gældende funktions- og miljøkrav.

Båden skal til enhver tid overholde Danske love for opbygning samt udstyr, herunder gældende bekendtgørelser for krav til holdingtank.

Holdingtank og toilet må ikke tømmes ud i havnen, men til en af Marinaens godkendt tømningsordninger.

4.    Pladslejerens forpligtelser og ansvar

Det påhviler Bådejeren at renholde, rydde sne og træffe de nødvendige foranstaltninger mod glat føre, som salt/grus. Holbæk Marina vil levere det salt/grus som skal benyttes.

Al færdsel på havnen sker på eget ansvar.

Husdyr må kun opholde sig på båden, hvis der i hvert enkelt tilfælde foreligger skriftlig husdyrstilladelse fra Havnekontoret.

Holbæk Marina anviser postkasse til den enkelte bådejer, samt udleverer nøgler ved kvittering.

5.    Holbæk Marina serviceydelser og ansvar

Levering af drikkevand sker fra anvist tappested.

Der skal benyttes bimåler til el-forsyning. Denne skal være synlig og let tilgængelig for aflæsning.

Tømning af skraldespande.

Der tages forbehold for, at strømudfald kan forekomme.

Landplads på Holbæk Marina må undtagelsesvis benyttes til fast beboelse ved mindre reparationer på båden, dog kun efter forudgående aftale med Havnekontoret.


El betales efter måler og gældende takster jfr. Takstblad for Holbæk Marina.


Vand betales ikke særskilt men er inkl. i afgiften.

Holbæk Marina’s ansvar for båd, materiel og personer forøges ikke som følge af tilladelsen til bopæl/overnatning.

6.    Antenner og paraboler

Der må ikke opsættes antenner eller paraboler o. lign. på broer eller pæle.

Opsatte antenner og paraboler på både skal indgå som en naturlig del af lystbådens udstyr.

Holbæk Marinas bestyrelse forbeholder sig ret til at fortolke ovenstående definition.

7.    Særlige vinterforanstaltninger

Af hensyn til forsyningskapaciteten, reparationsarbejde m.v. kan havnekontoret i perioder anvise alternativ plads, og på den måde samle fastliggere og både med fast ophold.

Havnekontoret anviser i vinterperioden hvor der forefindes: Tappested for vand, toilet- bade- og vaskefaciliteter, skraldespande.

8.    Afgift

Alle afgifter afregnes jf. gældende takstblad for Holbæk Marina.

Års afgift for fast ophold i båd, tilbagebetales efter samme vilkår som årsafgift for fast plads.

Indskud bliver ved opsigelse/fraflytning modregnet eventuel gæld til havnen og udbetales efter gældende regler for Marinaen

9.    Overtrædelse

Overtrædelse af ovenstående ordensregler eller overtrædelse af andre, for Holbæk Marina gældende bestemmelser, kan medføre tilbagekaldelse af tilladelsen til fast bopæl samt fast ophold på lystfartøj i Holbæk Marina.

 

Websitet anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Når du besøger vores hjemmeside, accepterer du automatisk vores brug af Cookies.